Hjallerup By

Velkommen til dagplejen i Hjallerup

Vi er tre grupper:
- Violbørn
- Mumitroldene
- Smølferne

Gå ind på gruppernes side, hvor du kan læse om hver gruppe.

Legestue:
Vi går i legestue på Præstevænget 4. Her har vi et super sted, hvor vi kan mødes og lave forskellige ting med børnene.
Vi har et godt køkken, hvor vi kan lave mad. Der er flere små rum, så vi kan dele os op og lave forskellige lege/aktiviteter. Bl.a. en stor hoppe / hygge madras som børnene elsker at lege på.
Vi har en stor have (indhegnet) med sandkasse, gyngestativ og kæmpe græsplæne til leg og boldspil. På terassen har vi bord-/bænkesæt, så maden også kan nydes udenfor

Aktiviteter som alle grupper laver:

Heldagslegestue
: Hvor børnene sover og bliver hentet i legestuen. Det giver en god kontakt mellem både børn og voksne.

Børnehavebesøg: Vi tager på skift på besøg i byens 4 børnehaver. Vi mener, at det skaber en tryghed for børnene den dag de skal starte i børnehave.

Leg og bevægelse: Vi mødes i hallen om formiddagen, hvor vi laver forskellige ting med børnene. Det kan være gymnastik og sanglege. Vi har en kuffert med bl.a. faldskærm, fidoposer, bolde og tov til f.eks. en togsang. Vi har også mulighed for at lave en redskabsbane (kravle, hoppe, trille, kolbøtter).

Årlige fælles traditioner:

Dagplejedag: 2. onsdag i maj er der dagplejedag. (En dag der fejres i mange kommuner rundt om i Danmark). Denne dag har vi altid et fælles arrangement i byen hvor vi hygger os sammen.
I 2012 har Brønderslev kommunes dagpleje 40 års jubilæum.
Koloni: Vi låner Hjallerup børnehave i 2 dage (op til Kr. himmelfart). 2 grupper får en dag hver.

Markedstur: Markedsudvalget er vært torsdag formiddag, hvor vi synger og får kagemand.

Jule-udeliv: Vi mødes alle til julehygge. Det kan være nissemor der underholder eller at vi skal finde julemanden.

Julegudstjeneste: Menighedsrådet får os hentet i bus og bragt til gudstjeneste i kirken.


Forældreråd:

Vi har i Hjallerup et aktivt forældreråd som vi alle nyder godt af i vores hverdag. De laver også forskellige spændende arrangementer for jer forældre.

Mange hilsner fra alle de kommunale dagplejere i Hjallerup